Fødselsdagsomtale for aktivist Tom Vilmer Paamand, Djursland
60 år den 25. februar 2018
Livet har tilbudt Tom Vilmer Paamand mange oplevelser - som at blive
første dansker i varmluftballon,
og pioner med
verdens første Twitter-agtige system,
fra mobiltelefon. Mest kendt er han som aktivist, lige fra han som ung anarkist og pacifist
kom i PET's arkiver. Tom blev arresteret ved aktioner mod atomundervandsbåde og da han
blokerede en kolonne atomraketter
- og sågar beskyldt for at være terrorist, hvilket gav erstatning. Tom har ustraffet offentliggjort hemmelige papirer - mest omtalt den såkaldte
Jægerbog om Afghanistan via Wikileaks.
Tom
boede i et træ
som protest mod
overflødige motorveje,
og var
talsmand mod det
fejlplacerede testcenter
for havmøller i Thy. Og hans ideer om økologisk transport fik det
første nybyggede
fragtskib med sejl
på jomfrurejse til København. Ved siden af livet som aktivist blev der også tid til sønnen Simon og senere datteren Mari, som han fik under et længere ophold i Rusland efter Murens fald.
Tom har undervejs haft grimme diagnoser som gigt og lungekræft, men har kæmpet sig fri af alle sygdomme. Kroppen blev godt brugt i manuelle jobs, inden Roskilde Universitet og Journalisthøjskolen gav mulighed for redaktions- og IT-arbejde for dagbladet Vestkysten, Filmværkstedet, Århus Tekniske Skole og Skejby Sygehus. Tom er nu freelance (mere free end lance), samt meget aktiv formand og fredslobbyist for foreningen Aldrig Mere Krig.