Da Gandalf bevarede roen
Af Tom Vilmer Paamand - 1986
Hen ad den lange, støvede vej vandrede en gammel mand med en tung knortekæp. Manden var troldmand og hed Gandalf. Solen brændte fra den skyfri himmel, der ind imellem blev formørket af forbiflyvende drager.
Gandalf var på vej til kong Gillians hof, hvor der netop skulle være afskedsgilde for kongens yngste søn Gullian. Det var den sidste af kongens mange sønner, som nu blev sendt ud for at frelse landet for den overhængende fare. De øvrige var aldrig vendt tilbage.
Landet var nemlig truet af en kæmpestor drage. Bæstet fortærede en hel roemark om dagen, og hvis det fik lov til at fortsætte, var roehøsten alvorligt truet.
Da troldmanden nåede frem var festen godt i gang. Der var musikanter, skuespillere og gøglere af en hver slags, men hele hoffet sad alligevel og hang så sørgmodigt med hovederne.
Gandalf trådte frem for kongen, der netop havde fået serveret desserten, en kæmpe roe fyldt med is og pyntet med den afskårne roetop. Kongen kikkede trist på roen, mens tårerne trillede ned ad hans røde kinder.
- Hvad er der galt, høje Herre, spurgte troldmanden den trivelige konge.
- Ak, sukkede kongen. Jeg frygter for min sidste søns liv, nu han drager ud i kampen mod dragen.
Gandalf forklarede, at han kendte en del til magi, og tilbød at ledsage den unge mand på turen. De den unge kongesøn drog af sted, fulgtes troldmanden med ham.
Lidt efter mødte de dragen, som lå på maven og stangede tænder efter at have spist sin daglige roemark. Oplivet stirrede den på kongesønnen, og slikkede sig vellystent om munden.
Pludselig gik der et lys op for Gandalf, da han så dragen kikke skiftevis på roerne og på den rødmossede unge mand. Ligheden var faktisk slående. Hurtigt rev troldmanden sin spidse hat af, og dækkede kongesønnens runde ansigt med den.
Dragen tabte øjeblikkeligt interessen for kongesønnen, og Gandalf gokkede den med sin knortekæp. Dragen fløj slingrende bort mod et nabosogn, hvor der i stedet voksede selleri. Kongesøn og -rige var reddet, og alle giftede sig og levede lykkeligt ind til næste kapitel.