|
April i trætoppene
JMOMs aktivister sad fra den 17. februar til den 28. juni 2002 i vejen for den fortsatte udbygning af Århus-Herning motorvejen. Af Tom Vilmer Paamand 2001 - Gemt som historisk materiale :) | |
| |||||||
|
< Se forrige
Se andre af de 5 dagbogssider
Se næste >
|
1/4 18:00
en flok unge mænd i for hurtige biler kom forbi for at bede os kravle ned, så de kunne få en ny motorvej. Vi udvekslede synspunkter, som vist ikke overbeviste nogen af parterne - så de kørte igen. |
3/4 6:52
Den pokkers til piloteringsmaskine... det er ikke en måde at vække folk på! donk, donk ... |
3/4 8:05
Dagens rigtig gode nyhed! Søften-Skødstrup motorvejen er udskudt 1.5-2
år. Hurra! |
3/4 12:23
Fra klokken 16 i Indblik på P1 er der debat om motorveje - mellem Jyderne
og Svend Heiselberg! |
3/4 12:25
Og så er Tom forøvrigt tilbage i de blæsende højder. |
3/4 14:01
Nu er fire af de grimme bropiller støbt, og flere står klar i forskallinger. Rå beton er heller ikke pænt midt i naturen... |
3/4 15:37
Det er godt, at der findes sådanne idealister - sagde Heiselberg om os. Men mente vi nok ville holde af motorvejene, når de stod færdige... |
3/4 15:51
Vi får måske selskab af Svend Heiselberg heroppe. Han mente, at man burde kravle i træerne til støtte for motorveje! |
3/4 16:05
en trafikforsker mente, at man ofte kunne vælge mere økonomiske løsninger end dyre motorveje. Synd at regeringen ikke længere lytter til eksperter. |
3/4 19:10
Når jeg journalist må sætte mig i et træ for at blive hørt, og får mad bragt af en fagforeningsformand og et amtsrådsmedlem, hvem har så magten? |
4/4 7:51
en overraskende kold nat, trods mine to soveposer. Men det er en smuk morgen! |
4/4 11:04
Af indlysende årsager bliver man ret følsom over for lyden af en kæde
sav heroppe - men det er atter blot arbejderne nede på byggepladsen. |
4/4 15:57
Nu skal du ikke give nogen gode ideer, Tom! |
4/4 16:08
Så er Henning kravlet op i træet. Jeg sidder nu og nyder solen, mens jeg tegner paa mit projekt. |
5/4 10:19
Henning kravlede ned for at tage en tur til København. I stedet sidder Arne nu og forsøger at få tiden til at gå heroppe (og det gør den). |
5/4 14:38
Det er virkelig rart med alle de mennesker der kigger forbi og ønsker os
det godt - både dem der har lidt lækkerier med, men også dem uden. |
5/4 17:48
Så har brobyggerne weekend - så er der kun larm fra vejen tilbage og det er en stor lettelse. |
5/4 20:03
en flok svenske aktivister har lagt vejen forbi. Jyderne er ved at få deres internationale gennembrud :-) |
6/4 8:28
Vidunderligt vejr her til morgen! Blå himmel og vindstille - så er det
fedt at være aktivist :-) |
6/4 8:31
Vores gæster fra Sverige ser også ud til at nyde vejret. De kalder sig
for Feltbiologerne - sjovt navn - næsten lige så godt som vores :-) |
7/4 11:34
Arne er i træet og Julie er på jorden igen efter at have beriget op andre med endnu et godt indlæg i vores interne dagbog (den analoge). |
7/4 11:37
Jeg har sat min hængekøje op heroppe. Den er god men det er stadig lidt
koldt. |
8/4 15:18
Hængekøjen er en lækker forbedring - hvis man altså bruger liggeunderlag som vindskjold og ruller sig ind i flere soveposer. |
8/4 21:03
en hel familie kom forbi i nattemørket med opmuntrende ord - og en burger. |
9/4 7:34
Tykt med rimfrost på teltet til morgen. Det forklarer mine frosne tæer... |
9/4 14:57
Arne erstatter Tom på pinden. |
9/4 15:54
De er gået amok med at hamre fyrretræsstamme i jorden på byggepladsen. Gad vide hvorfor? |
11/4 10:08
en lille mus piler rundt mellem træerne. Den ved nok ikke, den er blevet
eksproprieret. |
11/4 11:03
Vagtskifte: Arne på plads i træet, Nanna på jorden igen. |
11/4 11:06
Så er det vist slut med skyfrit vejr for den her gang. Måske får vi så nogle lidt højere temperaturer om natten. |
11/4 11:10
Det ser ud som om de tjekker om broen er i vatter dernede. Bilisterne skulle jo nødig køre skævt. |
12/4 13:02
Vores tipi er midlertidigt taget ned, der skulle gerne dukke en ny op en af de kommende dage. |
12/4 13:51
Hurra! Pælehamre-maskinen er kørt væk. Hvilken vidunderlig fred, selv i arbejdstiden. |
12/4 16:34
Weekenden er sat ind, heroppe er der nu ikke den store forskel at mærke. Der kommer dog lidt flere gæster. |
12/4 20:22
Så er Arne kommet ned, og Maja klar til natten. |
15/4 9:33
Arne på plads i træet, Maja på jorden og på vej i skole. |
15/4 13:45
De er ved at lave skelettet til et brofag dernede tror jeg. Der skal godt nok meget jern og beton til - de synes måske det er kønt? |
15/4 18:25
Your way or the throughway! et evt. slogan for JMOM? |
15/4 20:15
Nu jeg skriver om slogans så var der nogle stykker fra "Mobil uden bil" forbi herude. Det er også et godt navn. |
16/4 9:20
Godmorgen, har sovet fint heroppe. For første gang i et stykke tid blev jeg vugget i søvn. |
16/4 16:35
Uf! Jeg lå og sov så godt udendørs i hængekøjen - rullet ind i soveposer. Og vågnede i voldsomt silende regnvejr. |
16/4 20:15
Her er "Have-dag" torsdag aften klokken 18. Så skal der lægges kartofler mm - alle er velkomne! |
17/4 12:03
Fra Århus til København på en time med tog! Det er visionen fra - af alle steder - Jyllands-Postens leder i lørdags. Mon ikke de mente fra Odense? |
17/4 12:05
Der er nu lagt tag henover bropillerne. Det er kun en støbeform, men det begynder at ligne en bro. Ådalen er snart dækket af beton. |
17/4 12:22
Tipien er nede et par dage - men det er vi andre ikke. Og tipien kommer snart op igen.. |
17/4 18:06
To måneder i træet i dag. Massakren vokser på byggepladsen, og knopperne vokser på træerne. |
18/4 17:58
Vi har netop fået besøg af en masse elever fra den økologiske landbrugsskole. De er nu ved at anlægge vores nye nyttehave og hønsehold. |
20/4 14:18 Der er nu ikke noget, der hygger på en aktion som et par høns.. . |
20/4 14:29 De hedder Heiselberg og Ikast, og har allerede foranstaltet at der er kommet en ny halmvej hen til deres bur. |
21/4 13:27 Så hænger Arne heroppe og vil forsøge sig med en lidt længere vagt, det bliver sjovt at se om jeg holder til det. |
21/4 14:27 Jeg tror, at Heiselberg er ved at blive skruk :-). Den larmer i hvert fald gevaldigt. |
22/4 16:15 Så fik jeg også fejret min fødselsdag på behørig vis heroppe - men mit ønske nr. 1 er stadig ikke opfyldt, så jeg bliver her! |
22/4 19:14 Vinden fik desværre lidt for hårdt fat i vores store orange banner så det er indtil videre taget ned, men jeg gynger lystigt videre heroppe. |
23/4 21:04 Nu kan højden af de kommende kørebaner ses i dalen. Der skal graves voldsomt dybt ned i vores bakketop, hvis de skal forbi her. |
24/4 10:01 Det er forøvrigt Tom, der har vagten. Med en fortid som vejmand har jeg asfalteret mange gode veje - men aldrig en motorvej! |
24/4 11:26 Stolpevejen i århus er lige blevet aflyst af byrådet. Nogen gange KAN politikere godt ombestemme sig og tåbelige trafik-løsninger opgives! |
24/4 18:24 Min trafiktælling klokken 16 viste på 5 minutter hhv 52 og 64 passerende 4-hjulere i hver retning. Det er en ret beskeden myldretid. |
24/4 9:30 SMS: Jeg syntes at det er totalt fedt at i tør/gider at sidde i det der oppe og protostere. U Rules... Har i en træhytte? Hilsen er fan |
24/4 9:34 SMS: hej din spadser kan du så komme ned fra det træ? "Jyder mod overflødig motervej" mig i røven |
24/4 9:52 To eksempler på de mange gode og dårlige SMSer, som vi får: |
25/4 20:33 en flok spillere fra FC-Midtjylland, der pendler fra Silkeborg til Århus, kom forbi. De ville diskutere trafikpolitik og holdopstillingen. |
26/4 10:08 Uden larm fra byggepladsen og med ringe trafik, så trænger landet sig på: Brølende køer og frækt kvidrende fugle fylder pludselig det hele. |
26/4 9:00 en masse hilse-dyt fra ferietrafikken her til morgen - mange hygge-trut og nogle få øv-horn. Jo, man kan sagtens skelne! |
27/4 11:08 Arne sidder og nyder de nyligt udsprungne træer oppe i det nu grønne. |
28/4 10:49 Og Tom er tilbage, i nogle voldsomme vindstød. Det hele blafrer og flaprer om ørene på mig. |
28/4 16:01 Vinden rykker i alt og det knager voldsomt, men jeg stoler på mine forårs-kåde træer, der strutter af knopper, skud og blade. |
29/4 15:39 Forresten er det Arne, der hænger heroppe nu. |
29/4 22:17 Nå vi kom ikke på i dag i 19-direkte, men så måske en af de kommende dage? |
30/4 19:31 Jep! Arne og Kirsten er med i 19-direkte nu i aften. |
30/4 20:22 Kors for en blæst - og så fra den vinkel. Pladsen heroppe bliver ret indskrænket, når hele langsiden af teltet er trykket ind - og våd. |
30/4 20:24 Det er forøvrigt Tom, der gynger i træet i dag. |
< Se forrige
Se andre af de 5 dagbogssider
Se næste >
|
Opdateret juni 2002 - WebHamster@JMOM.dk: Tom Vilmer Paamand |