Retur til Tom Vilmer Paamands hjemmeside.

Sådan ser et flertal ud!

Efter folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten...

Af Tom Vilmer Paamand - juni 1998

Endnu en folkeafstemning er overstået. Resultatet blev næsten lige så snævert, som den siddende regerings parlamentariske grundlag. Når omkring halvdelen af stemmerne går imod radikale ændringer i dansk politik og omkring halvdelen er for, opfatter politikerne det som en sejr.
Da resultatet ved en mindeværdig afstemning blev lige modsat, reagerede regeringen fornuftigere: At befolkningen stod så delt måtte medføre et kompromis. Resultatet blev lidt af en fis i en hornlygte, men den efterfølgende afstemning efterlod trods alt et sæt spilleregler, der skulle tage hensyn til den udbredte modstand. Det får vi ikke denne gang, trods et par fornuftige udtalelser af statsministeren lige efter afstemningen.
Opdelingen på JA- og NEJ-stemmer stod måske nok ret lige, men tallene kan også anskues på en anden måde. Hvis stemmerne opdeles på alle berørte parter - hele befolkningen - var det under en tredjedel, der støttede et JA. Resten var imod, stemte blankt, ugyldigt eller slet ikke.
Dette resultat er ret normalt, for det danske demokrati balancerer oftest omkring midten, hvor et snævert flertal altså reelt styrer "mindretallet" på totredjedele.

Blank diskriminering
En fuldt legitim holdning som en blank stemmer tælles overhovedet ikke på valgdagen. Den smides i bunken med ugyldige stemmer og tælles først op i ugerne efter, når fintællingen har vurderet de gyldige.
Blanke stemmer offentliggøres derefter som "blanke og ugyldige stemmer". 56.494 stemmer endte i denne gruppe under folkeafstemningen, men der er fortsat ikke sat tal på fordelingen inden for denne gruppe.
Fintællingen fandt forøvrigt 1.540 flere NEJ-stemmer, hvor af 842 blev flyttet fra bunken med JA-stemmer.

JA-stemmer
31,1%

NEJ-stemmer
25,3%

Andre ustemte stemmer
17,9%

Udenlandske uspurgte 4,5%

Andre uspurgte stemmer
20,1%

JA-stemmer	1.647.692
NEJ-stemmer	1.342.595
Blanke/ugyldige	56.494
Ustemte	947.719
Udenlandske (1997)	237.695
Uspurgte	1.300.608
Stemmeberettiget	3.999.392
Befolkning ca.	5.300.000

De uspurgtes problem
Gruppen af uspurgte er støt stigende og var ved denne afstemning næsten lige så stor som hele NEJ-gruppen. Denne gruppe består af børn og unge under 18 år, senile og andre, der har fået frataget stemmeretten samt en voksende gruppe af udlændinge.
At regeringen træffer store beslutning på grundlag af simpelt flertal er et problem. Som disse beregninger viser, er gruppen af uhørte ved denne afstemning på mere end totredjedele af befolkningen - og det er et større problem.

Indvandrere med tavse stemmer
Problemet med de de mange uhørte stemmer vil vokse, efterhånden som Danmark i det kommende årtier vil få en langt større gruppe pensionister - og må indsluse udlændinge langvejs fra, for at holde produktionen i gang.
Der er lidt specielle regler for EU-borgere, men generelt er herboende udlændinge sat uden for døren ved valgene i årevis - ind til de har opnået indfødsret. En sådan indslusningsperiode er meget naturlig, men ved en voksende indvandring holdes en del borgere uden for indflydelse.
Problemet gælder valg til Folketinget og folkeafstemninger - samt til Europa-Parlamentet. Sidstnævnte er kun for statsborgere i EU-lande med fast bopæl i Danmark. Ved kommunale valg kræves ikke dansk statsborgerskab, men blot fast bopæl i Danmark. Borgere uden for EU og Norden skal dog have boet i Danmark i tre år.

En ny underklasse
Hvis disse nye danskere ikke integreres ordentligt, vil de ikke deltage i det demokratiske spil - og vi kan ende med en struktur, der minder om Saudi-Arabien og Kuwait, hvor mange indbyggere ikke kan deltage i "demokratiet".
I 1985 var der 107.726 udenlandske statsborgere i Danmark. En del af disse har siden fået stemmeret i Danmark, mens andre er kommet til. Uanset om de var børn eller voksne, indgår de herboende udlændinge i gruppen af danskere, der ikke havde adgang til at være med ved folkeafstemningen.
I 1997 var der i alt 237.695 udenlandske statsborgere her i landet. Tallet ved folkeafstemningen i 1998 har så været en anelse større. Godt en kvart million borgere i Danmark, som der ikke lyttes til - og tallet vokser hvert år.

Valgretten

Grundloven § 29. Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.
Valgloven § 4. Statsborgere fra de nordiske lande skal have opholdt sig lovligt her i landet uafbrudt i mindst 2 år, andre udlændinge i mindst 7 år. Personer, der er anerkendt som flygtninge i henhold til FN-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling, og personer, som må ligestilles hermed, kan naturaliseres efter 6 års uafbrudt ophold her i landet.
Valgloven § 5. En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger, kan naturaliseres efter 4 års uafbrudt ophold her i landet, når ægteskabet har bestået i 3 år. Ved 2 års ægteskab kræves 5 års ophold her i landet og ved 1 års ægteskab 6 års ophold.

PS. I følge vor hæderkronede grundlov kan "fattighjælp" medføre tab af valgret. Demokraterne i partiet Venstre forsøgte at tage denne paragraf i brug i de urolige år under besættelsen.

Til Tom Vilmer Paamands artikler fra fortiden.
1998 - WebHamster: Tom@Paamand.dk